Formandsvalg
Posted by klausfrandsen på maj 19, 2009
På weekendens hovedbestyrelsesmøde præsenterede projekt ”Det Lange Lys” deres resultater indtil videre. På baggrund af tilbagemeldingerne fra hovedbestyrelsesmødet er det nu planen, at de fortsætter med at lave vejledende afstemningstemaer til landsmødet.
Metoden for valg af politisk leder er kun et aspekt af det ”Det Lange Lys” kigger på, men som man kunne forvente, er det det aspekt, der fanger pressens opmærksomhed.
Jeg ser frem til diskussionen om organisation på landsmødet, men lige i forhold lige metoden til valg af formand vil jeg være neutral. De aspekter af rollen som formand for landsforbundet, som jeg lægger mest vægt på, vil ikke blive påvirket af evt. ændringer i formen for valg af politisk leder, så jeg er lige entusiastisk kandidat uafhængig af, hvilke ændringer, der måtte forventes at blive vedtaget på det område på landsmødet i 2010. Min neutralitet skal understrege, at jeg i givet fald vil arbejde loyalt videre indenfor de rammen landsmødet udstikker.
